9.1 Negation af nominalsætninger med ليس
Når man skal negere sætninger, der ikke indeholder et verbum, bruger man negationen ليس. Selvom det bruges til at negere en nutidig handling, og oversættes med ikke, bøjes det som et verbum i perfektum.
Da ليس's rod er det, man kalder hul, opfører ليس sig uregelmæssigt. Nedenfor finder du en komplet bøjning af ليس.
Grammatisk er ليس en af كان's søstre, dvs. den tager prædikat i akkusativ (ender på ـا – ved ubestemt prædikat), hvilket altid markeres i skrift, men sjældent udtales i normal tale.
Når man bruger ليس til at negere en nominalsætning, så skal ليس kongruere med subjektet i nominalsætningen. Der er dog en undtagelse, og det er, hvis prædikatet er foranstillet. I så tilfælde er det ikke nødvendigt at bøje ليس efter subjektet, da det kan opfattes som om, det negerer hele sætningen: ليس هناك بنات في الصف.
Eksempler på nominalsætninger med og uden negation:
Familien er ikke fattig
|
الْعائِلَة لَيْسَتْ وفَقيرَة
|
Familien er fattig
|
الْعائِلَة فَقيرَة
|
Mansour er ikke egypter
|
مَنْصور لَيْسَ مصريا
|
Mansour er egypter
|
مَنْصور مصري
|
Vi er ikke på hotellet
|
لَسْنا في الْفُنْدُق
|
Vi er på hotellet.
|
نَحْنُ في الْفُنْدُق
|
Jeg er ikke glad
|
لَسْتُ مَسْرور
|
Jeg er glad
|
أنا مَسْرور
|
Ligesom i verbalsætninger, er ordstillingen forholdsvis fleksibel. Man vælger med andre ord selv, om man vil sætte subjektet eller ليس først.
Jeg er ikke
|
لَسْتُ
|
أنا
|
Du (m.) er ikke
|
لَسْتَ
|
أنت
|
Du (f.) er ikke
|
لَسْتِ
|
أنت
|
Han er ikke
|
لَيْسَ
|
هو
|
Hun er ikke
|
لَيْسَتْ
|
هي
|
I to (m., f.) er ikke
|
لَسْتُما
|
أنتما
|
De to (m.) er ikke
|
لَيْسا
|
هما
|
De to (f.) er ikke
|
لَيْسَتا
|
هما
|
Vi er ikke
|
لَسْنا
|
نحن
|
I (m.) er ikke
|
لَسْتُم
|
أنتم
|
I (f.) er ikke
|
لَسْتـُـنَّ
|
أنتن
|
De (M.) er ikke
|
لَيْسوا
|
هم
|
De (f.) er ikke
|
لَسْنَ
|
هن
|
