Subjunktiv og negation i futurum

Subjunktiv – المضارع المنصوب

Modus i arabisk grammatik er en verbalbøjningskategori, og det anvendes kun ved verber bøjet i imperfektum (præsens). Modus har ingen reel indflydelse på verbets betydning. Der findes tre forskellige modi på arabisk; indikativ, subjunktiv og jussiv. Modus kan være markeret med et diakritisk tegn i enden af verbet (sukun, fatha eller damma), eller også ved bortfald af ن ved de lange former. Ved verber med svage rødder kan modus forårsage, at den lange vokal i roden bortfalder og erstattes med en kort vokal i stedet.

Vi arbejder her med en forenklet form for modus, hvilket vil sige, at vi ikke skal lære om de diakritiske tegn, men kun fokusere på de lange former, og senere hen også modus påvirkning på svage rødder.

Vi har allerede været igennem indikativ, som på arabisk kaldes المضارع المرفوع. Den modus vi skal se på nu, er den man kalder subjunktiv eller المضارع المنصوب. Man bruger den på verber, der kommer efter konnektorerne لـ og أنْ samt efter futurumsnegationen لن.

Eksempler på brug af subjunktiv:

De ønsker at rejse til Tel Aviv.	يريدون أنْ يُسافِروا إلى تل أبيب
De (to) studerer for at få en doktorgrad i antropologi.	يدرسان لِيَحْصُلا على دكتوراه في علم الإنسان
I kommer ikke til at forstå forelæsningen om økonomi i Indien, fordi den er meget svær.	لن تَفْهَموا المحاضرة عن الإقتصاد في الهند لأنها صعبة جدا

Verbet 'at skrive' bøjet i subjunktiv:

1) Jeg skriver	أكتب	أنا
2) Du skriver (m.)	تكتب	أنت
2) Du skriver (f.)	تكتبي	أنت
3) Han skriver	يكتب	هو
3) Hun skriver	تكتب	هي
2) I to skriver	تكتبا	أنتما
3) De to skriver (m.)	يكتبا	هما
3) De to skriver (f.)	تكتبا	هما
1) Vi skriver	نكتب	نحن
2) I skriver (m.)	تكتبوا	أنتم
2) I skriver (f.)	تكتبن	أنتن
3) De skriver (m.)	يكتبوا	هم
3) De skriver (f.)	يكتبن	هن