Opgave til konnektorer

بسبب, لـ, لأن

يَذْهَب مَنصور إلى السِّفارة الإسْبانية ______ يَأْخُذ التَّأْشيرّة.

سافَرَ مَنْصور إلى إسْبانيا ________ النُّقود.

تَدْرُس غادَة _____ الْحُصول على تَقدير مُمْتاز.

زَوْجَة مَنْصور حَزينَة _______ مَنْصور بَعيد ولا تَعْرَف شَيئاً عَنه.

أَفْتَح الْباب ______ أَدْخُل الْبَيْت.

لا  تُحِبّ لَحْم الضّأْن _______ الرّيحَة.

أَعْمَل كَثيراً ______ أُريد أَنْ أَشْتَري سَيّارَة جَديدَة.

أُحِبّ شَقَّتي ______ الْمَطْبَخ الْكَبير.

تُحِبّ غادّة مَدْرَسَتَها ______ الْمُدَرَّسين يُساعِدُها.

Skriv selv seks sætninger med brug af لـ بسبب لأنّ

Konnektorer - på grund af, for at, fordi

6.2 Konnektorer – أدوات الربط

Der er tre måder at besvare et 'hvorfor?'-spørgsmål. Selvom betydningen af nedenstående tre konnektorer umiddelbart er ret ens, er deres grammatiske brug meget forskellig.

For at	لـِ
Fordi	لِأَنَّ
På grund af	بِسَبَب

1) ِلـ + verbum i præsens/ verbalnomen – for at

Konnektoren ِلـ bruges til at udtrykke en årsag eller hensigt med at gøre et eller andet, og svarer til det danske for at.

Konnemktoren لـ efterfølges af et verbalnomen eller et verbum bøjet i imperfektum (subjunktiv) - det vil sige nutid. Begge konstruktioner betyder det samme, men verbalnomenet har en lidt mere formel tone end verbet bøjet i imperfektum.

De følgende tre eksempler med brug af لـ betyder alle det samme:

Jeg læser for at forstå lektionen.	أَقْرَأ لِأَفْهَمَ الدَّرْس.	أَقْرَأ لِفَهْم الدَّرْس.
Hun arbejder for at realisere sine drømme.	تَعْمَل لِتُحَقِّقَ أَحْلامَها	تَعْمَل لِتَحْقيق أَحْلامِها.
Han rejser til Marokko for at besøge sin ven.	يُسافِر إلى الْمَغَرِب لِيَزورَ صَديقَهُ	يُسافِر إلى الْمَغْرِب لِزِيارَة صَديقِهِ.

2) بِسَبَب + nomen – på grund af

Konnektoren بسبب  består af præpositionen بـ og substantivet سبب (årsag, grund). Konnektoren بسبب  efterfølges af et nomen eller en substantiv-adjektivforbindelse:

De arbejder i firmaet på grund af pengene.	يَعْمَلون في الشَّرِكَة بِسَبَب الْمال.
Han køber huset på grund af haven.	يَشْتَري الْبَيْت بِسَبَب الْحَديقَة.

***HUSK! Der kan ikke komme en sætning efter بسبب .***

3) لأنّ + nominalsætning – fordi

Konnektoren لأنّ bruges til at give en forklaring, der kræver en hel sætning. Efter denne konnektor skal der altid komme en nominalsætning:

Jeg ser tv-serier, fordi de er underholdende.	أُشاهِد الْمُسَلْسَلات لِأَنَّها مُسَلِّيَة.
Han spiser mandler, fordi de er lækre.	يَأْكُل اللوز لِأَنَّهُ لَذيذ.

BEMÆRK: Hvis nominalsætningen, der følger لأنّ begynder med et pronomen, skal pronomenet sættes direkte på لأنّ som et pronomenssuffiks. Nedenfor følger et skema med لأنّ bøjet med alle pronomenssuffikser:

Person	Betydning	Konnektor + pronomenssuffiks
1. sing.	Fordi jeg	لِأَنّي / لِأَنَّني
2. sing. mask.	Fordi du	لِأَنَّكَ
2. sing. fem.	Fordi du	لِأَنَّكِ
3. sing. mask.	Fordi han	لِأَنَّهُ
3. sing. fem.	Fordi hun	لِأَنَّها
2. dual.	Fordi I to	لِأَنَّكُما
3. dual. mask.	Fordi de to	لِأَنَّهُما
3. dual. fem.	Fordi de to	لِأَنَّهُما
1. plur.	Fordi vi	لِأَنَّنا
2. plur. mask.	Fordi I	لِأَنَّكُمْ
2. plur. fem.	Fordi I	لِأَنَّكُنَّ
3. plur. mask.	Fordi de	لِأَنَّهُمْ
3. plur. fem.	Fordi de	لِأَنَّهُنَّ

Negation af nominalsætninger GTM

9.1 Negation af nominalsætninger med ليس

Når man skal negere sætninger, der ikke indeholder et verbum, bruger man negationen ليس. Selvom det bruges til at negere en nutidig handling, og oversættes med ikke, bøjes det som et verbum i perfektum.

Da ليس's rod er det, man kalder hul, opfører ليس sig uregelmæssigt. Nedenfor finder du en komplet bøjning af ليس.

Grammatisk er ليس en af كان's søstre, dvs. den tager prædikat i akkusativ (ender på ـا – ved ubestemt prædikat), hvilket altid markeres i skrift, men sjældent udtales i normal tale.

Når man bruger ليس til at negere en nominalsætning, så skal ليس kongruere med subjektet i nominalsætningen. Der er dog en undtagelse, og det er, hvis prædikatet er foranstillet. I så tilfælde er det ikke nødvendigt at bøje ليس efter subjektet, da det kan opfattes som om, det negerer hele sætningen: ليس هناك بنات في الصف.

Eksempler på nominalsætninger med og uden negation:

Familien er ikke fattig	الْعائِلَة لَيْسَتْ وفَقيرَة	Familien er fattig	الْعائِلَة فَقيرَة
Mansour er ikke egypter	مَنْصور لَيْسَ مصريا	Mansour er egypter	مَنْصور مصري
Vi er ikke på hotellet	لَسْنا في الْفُنْدُق	Vi er på hotellet.	نَحْنُ في الْفُنْدُق
Jeg er ikke glad	لَسْتُ مَسْرور	Jeg er glad	أنا مَسْرور

Ligesom i verbalsætninger, er ordstillingen forholdsvis fleksibel. Man vælger med andre ord selv, om man vil sætte subjektet eller ليس først.

Jeg er ikke	لَسْتُ	أنا
Du (m.) er ikke	لَسْتَ	أنت
Du (f.) er ikke	لَسْتِ	أنت
Han er ikke	لَيْسَ	هو
Hun er ikke	لَيْسَتْ	هي
I to (m., f.) er ikke	لَسْتُما	أنتما
De to (m.) er ikke	لَيْسا	هما
De to (f.) er ikke	لَيْسَتا	هما
Vi er ikke	لَسْنا	نحن
I (m.) er ikke	لَسْتُم	أنتم
I (f.) er ikke	لَسْتـُـنَّ	أنتن
De (M.) er ikke	لَيْسوا	هم
De (f.) er ikke	لَسْنَ	هن

Relativpronominer og relativsætninger

15.1 Relativpronominer og relativsætninger

1) Relativpronominer - الاسم الموصول:

	Maskulinum	Femininum
Singularis	الّذي	الّتي
Dualis	اللّذاني (مرفوع) اللّذين (منصوب)، مجرور	اللّتان (مرفوع)، اللّتين (منصوب)، مجرور
Pluralis	الّذين	اللّواتي/اللّاتي

Note: a) Af historiske årsager skrives nogle af pronominerne med to laam. Der er dog ingen forskel i udtalen.

Note: b) Pluralisformerne bruges kun til at beskrive mennesker.

2) Bestemte relativsætninger

Det relative pronomens rolle er at forbinde relativsætningen med antecedenten, som kommer før relativsætningen. Det relative pronomen skal kongruere med antecedenten i køn, tal (og kasus):

Relativsætning	Relativpronomen	Antecedent
سبح svømmede	الذي som/der	الولد Drengen
من لبنان er fra Libanon	التي som/der	الكاتبة Forfatterinden

3) Det relative pronomen anvendes kun, når antecedenten er bestemt. Er antecedenten ubestemt, anvender man ikke et relativpronomen:

Bestemt antecedent	ساعدت الرجل الذي كسرت رجله Jeg hjalp manden, hvis ben var brækket
Ubestemt antecedent	ساعدت رجلا كسرت رجله Jeg hjalp en mand, hvis ben var brækket

4) Relatoren – العائد

Relativsætningen skal ofte have tilføjet et suffigeret personligt pronomen. Dette kaldes en relator. Det suffigerede personlige pronomen refererer til antecedenten, og det oversættes ikke på dansk:

المرأة التي ساعدتـها Kvinden, som jeg hjalp [hende]

هذا هو الكتاب الذي سألت عنـــه Dette er bogen, som jeg spurgte om [den]

Ubestemte relativpronominer

a) De interrogative pronominer من؟ og ما؟ kan også fungere som ubestemte relativpronominer, i betydningen:

Den/dem/en som (bruges om mennesker)	مَن
Det som/hvad (bruges om alt andet end mennesker)	ما

De adskiller sig fra de bestemte relative pronominer, idet de aldrig har en eksplicit antecedent. Med andre ord, er de ubestemte relative pronominer både antecedent og relativpronomen:

وجدت من يتكلم العربية Jeg fandt en, som taler arabisk

هذا ما أكلت أمس Dette er hvad, jeg spiste i går

b) Når من og ما bruges som relativpronomen, kan man selv vælge, om man vil benytte relator:

هذا ما سمعناه	هذا ما سمعنا
Dette er hvad vi hørte [det]	Dette er hvad vi hørte

لا أعبد ما تعبدونه	لا أعبد ما تعبدون
Jeg tilbeder ikke det, I tilbeder [det]	Jeg tilbeder ikke det, I tilbeder